torsdag den 7. januar 2016

Madanmeldelse



Madanmeldelse af Restaurant Norden

Det første der byder dig velkommen ind, er varmen fra restauranten. Udenfor er der bidende koldt, og blæsende. Du bliver mødt af en lav summen, af snakkende folk der sidder rundt, ved de mørke egetræsborde. Der står tændte stearinlys rundt i store lanterner af glas, som giver en intens stemning, i det fyldte rum.
En tjener står ved en skranke, lavet af det samme mørke træ, som resten af rummets møbler. Vi bliver mødt af et smilende ansigt, som tager imod vores jakker og spørger, ”et bord til to? ” Vi nikker pænt, og bliver fulgt ind i restauranten, og hen til et dækket bord med høje stearinlys, som drypper ned på den skindende stage. Vi sætter os ned til bordet, og får stukket et menukort i hånden, der er indbundet i læder.
På menukortet er der alle mulige retter fra det nordiske køkken, som fx kartoffelsuppe med stenbiderrogn og cremefraiche, sursød lammefrikassé med beder og nye løg, rødbedetatar med stegt kyllingelever osv. Jeg valgte den rødvinsbraiseret lammeskank med efterårs grønt, og spurgte den smilende tjener, som udviser masser af overskud, på trods af den næsten fyldte restaurant, hvordan den var.
Imens vi ventede på vores mad, fik vi skænket en dyr rødvin i de tomme dråbeformede vinglas, som stod på bordet da vi kom. Tjeneren virkede meget engageret i sit arbejde, og fortalte os om vinen, og hvor den kommer fra. Hovedretten kom efter ikke særlig lang vente tid, fra højre kom en varm tallerken, hvor på der stod to stykker lammeskanke og stak op i luften. Lammeskankene stod oven på en puré, og grøntsager og var omringet af små runde cirkler af sauce.
Kødet var saftigt, og faldt næsten helt fra hinanden når man stak gaflen i det, det smeltede næsten på tungen. Retten manglede intet, og smagte rigtig godt. Vinen var nøje valgt efter retten, og smagte glimrende til.
Efter vi havde nydt vores hovedret, fik vi serveret en amerikansk apple pie, hvor der var forsigtig lagt, kugler af smeltende is på. Rundt om den ovale tallerken, lå små fuldkommen runde kugler, af æble. Dertil bestilte vi kaffe, som vi fik serveret små stykker chokolade til.
Restauranten var hyggelig, folk var begyndt at forlade deres borde, og søge ud mod kulden, vi færdiggjorde vores besøg, og gjorde det samme som de andre gæster i restauranten.
Det var en utrolig oplevelse, meget hyggelig og stemningsfuld. Maden smagte fantastisk og tjeneren var godt vel informeret omkring alle emnerne.
Jeg vil give denne oplevelse og restaurant 6 ud af 6 stjerner, for denne utrolige aften.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar