mandag den 21. december 2015

Det afsluttende projekt:



Begrundelse for valg af uddannelse efter Gf1:
Efter det første grundforløb, vil jeg rigtig gerne på andet grundforløb på linjen gastronom inden for specialet kok. Jeg regner med at være uddannet kok om små fire år. Jeg kan selvfølgelig rigtig godt lide mad, ellers havde jeg ikke valgt denne fagretning. Jeg synes det er rigtig sjovt, at eksperimentere i køkkenet, og lege med alle de små finesser der er ved f.eks. en anretning. Jeg er nok også en af de få, som rent faktisk godt kan lide arbejdstiderne, og har det helt fint med dem. Når det handler om noget jeg godt kan lide at lave, så er jeg ligeglad med hvor lang tid det tager, og om hvornår det skal være. 

Beskrivelse af læreplads:
Jeg har fået læreplads, på en restaurant i Næstved som hedder Raadhuskroen. Det er ikke min ”drømmevirksomhed” at få læreplads i, men det er et sted jeg rigtig godt kan lide at være, og de er alle sammen rigtig søde. Begrundelsen for at det ikke er min drømmevirksomhed, er fordi jeg egentlig godt kunne tænke mig at prøve at lave gourmet mad, men det er selvfølgelig et sted af starte og jeg kan altid prøve noget andet, når jeg er færdig med uddannelsen.
Jeg vil mene at det er sådan et næsten typisk  ”kro-sted” de har det kolde bord til frokost, med smørrebrød, pariserbøf, stjerneskud, og alt det der ellers hører til. Til aften har de et lidt anderledes menukort, hvor der f.eks. er en peberbøf, som bliver flamberet ved bordet og en del andre retter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar